02
UDFORDRING OG LØSNING
Med et kæmpeproduktionsanlæg og mange dele og komponenter, der skal fragtes rundt i virksomheden, har Ford længe kigget ind i forskellige løsninger til at optimere logistikken. Og det var ikke et tilfælde at fabrikken i Valencia kiggede mod innovative løsninger:
"Vi er stolte af at have en af de mest innovative fabrikker i Europa og af at være foregangsmænd i brugen af samarbejdende mobile robotter til distribution af industrimaterialer. Det gør vores interne logistik mere effektiv," siger Pepe Pérez, Corporate Communications Manager hos Ford España.
Produktionen i Ford-fabrikken er meget automatiseret med flere industrielle robotter som nøgleelement. For at holde produktion i gang er det vigtigt at de rigtige industri-og svejsematerialer leveres til de forskellige robotstationer. Før MiR-robotternes ankomst blev dette håndteret manuelt. Det var en ensformig og tidskrævende opgave for medarbejderne. Derfor købte Ford for halv et år siden sin første samarbejdende autonome MiR100, som nu leverer delene de rigtige steder i produktionsanlægget. Den mobile robot undgår uforudsete forhindringer, er i stand til at ændre sin rute eller stoppe, når det er nødvendigt og fungerer sikkert sammen med mennesker og andre køretøjer i anlægget.
"Af de 3 MiR100-robotter, vi bruger i øjeblikket, blev den første døbt Survivor. Det navn fik den, Fordi den overlevede i et meget komplekst miljø. I dag transporterer den stadig reservedele fra lageret til produktionslinjerne", siger Eduardo García Magraner, ingeniør og leder af afdelingen Body & Stamping, som har fået Fordelene af de nye autonome mobile robotter. Han fortsætter:
"Vi programmerede robotten med et kort over hele anlægget. Ved hjælp af dette kort og robottens sensorer kan den køre autonomt og sikkert rundt mellem maskiner og mennesker. I begyndelsen stirrede operatørerne på robotten, som om det var en science fiction-film, når den kørte forbi. Nu fortsætter de blot med deres arbejde og ved, at robotten er smart nok til at køre udenom dem. "
Ford testede robotten i et stykke tid og konkluderede, at "den fungerede fejlfrit og var blevet et meget værdifuldt medlem af teamet. ” García Magraner håber, at andre Ford -anlæg kan have lignende glæde af teknologien og virksomheden har allerede investeret i to mobile robotter mere siden da.